Sundhed skal styres efter kvalitet

Radikal dialog, 2016

New Public Management (NPM) er til debat for tiden. Er det en velegnet metode til at styre en velfærdsstat efter? Inden for sundhedsvæsenet er der i høj grad også opbrud og diskussion. Vi vil nemlig gerne optimere og effektivisere de ydelser, der leveres, så vi får mest muligt sundhed for pengene. Men vi vil samtidig også have plads menneskelighed i systemet.

I sundhedsvæsenet har man i mange år anvendt en ensidig aktivitetsbaseret styring (styring efter de såkaldte DRG-takster). Den store succes i regionerne er, at det lykkes at øge produktionen med 2% årligt. Men styringsformen har også betydet, at sygehusene i dag italesættes som virksomheder, og at læger går på arbejde for at ”producere sundhedsydelser” i stedet for at behandle patienter.  Var det dét, vi ville?

Nej! Og der er heldigvis også efterhånden generel enighed om, at det ikke kan blive ved med at gå at fortsætte ad dette spor. I vores iver efter høj aktivitet, kommer vi til at give køb på kvalitet. Vi ansporer til unødvendige aktiviteter og kassetænkning, og metoden bliver i sig selv en barriere for, at der kan skabes sammenhæng på tværs af sektorer.

Det er tid til at skifte spor. Vi skal ikke nødvendigvis holde op med at måle på, hvor meget der undersøges og behandles på hospitalerne, og vi skal også fortsat sikre, at ventetider til behandling og udredning holdes nede. Men vi skal holde op med at belønne afdelingerne økonomisk i forhold til aktivitet alene.

Der er med andre ord brug for nye incitamenter. Vejen frem er en værdibaseret styring af sundhedsvæsenet. Den skal bygge på faglig kvalitet og patientoplevet helbred (PRO, Patient Reported Outcome). Vi radikale ønsker et fremtidigt styringsværktøj, der bygger på få og overordnede mål, der er i overensstemmelse med de af Folketinget vedtagne kvalitetsmål for sundhedsvæsenet. Hvert af de overordnede mål skal kunne foldes ud og give anvendelige og konkrete informationer. 

Det er vigtigt, at de incitamenter, der fremover anvendes i sundhedsvæsenet, kommer til at belønne sammenhængende indsatser på tværs af afdelinger, hospitaler og sektorer. Vi ønsker på denne måde at give sundhedspersonalet en reel mulighed for at kunne tage det kliniske ansvar for patienternes samlede behandlingsforløb fra start til slut. For at kunne tage individuelle hensyn og behandle patienter forskelligt, fordi de har forskellige behov. Og for at kunne  igangsætte nye meningsfulde initiativer. Alt sammen, fordi de rent faktisk belønnes efter, hvor godt det går patienterne.

Vi tror på, at en ændring af styringen af sundhedsvæsenet hen mod en belønning af kvalitet, er det, der skal til for fremover at give det sundhedsfaglige personale en ægte mulighed for at kunne for at behandle patienter bedst muligt. Vi tror, at vi på denne måde, kan komme væk fra at tænke på hospitaler som produktionsvirksomheder – og at vi i stedet for at tænke på aktivitet, kan begynde at tænke på, hvordan vi kan gøre det bedst muligt for den enkelte patient. Det har sundhedsvæsenet brug for.