Hvordan vil vi nå vores mål?

Tryghed

Tryghed inden for sundhed handler om, at man kan føles sig sikker på, sundhedsvæsenet tager vare på os på bedst mulig vis, når vi er ramt af sygdom eller ulykker. At man kan regne med, at der kommer en ambulance, når man har brug for det. At ens kræftknude hurtigst muligt kan blive fjernet. At den behandling man får, er den optimale. At der ikke sker fejl. Og at personalet har overskud til at lytte.

Det handler alt sammen om flere ressourcer til sundhedsvæsenet.

Dem får vi hverken ved at gå tiggergang på Christiansborg eller ved at svinge sparekniven gang på gang. Dem får vi ved at optimere brugen af de ressourcer, som der allerede er i sundhedsvæsenet. Ved at målrette indsatserne til dér, hvor de gør mest gavn. Ved at blive bedre til at forebygge sygdom. Ved at gøre behandlinger helt færdige – så genindlæggelser undgås. Ved at visitere akut syge patienter bedre, så unødvendige indlæggelser minimeres. Ved at optimere samarbejdet med kommunerne, så færdigbehandlede patienter ikke ligger i hospitalssenge. Ved at udnytte kunstig intelligens og gensekventering til at målrette behandlinger, så vi rammer rigtigt første gang. Og sidst, men ikke mindst ved at sikre velfungerende IT-systemer.

Men vi sikrer også en bedre brug af de ressourcer, vi allerede har ved at afskaffe en incitamentstruktur, der ikke belønner god kvalitet og smarte løsninger. Og ved at kæmpe mod en uhensigtsmæssig og bureaukratisk detailstyring af regionernes sundhedsvæsenets aktiviteter. Radikale venstre ønsker i stedet, at der vises en højere grad af tillid til personalets faglige arbejde.

Lighed

Alle har lige ret til sundhed og lige adgang til sundhedsvæsenet. Det er imidlertid veldokumenteret, at der i Danmark er en social ulighed i sundhed, som er stigende. Dette giver sig udslag i en forskel på forventet levealder på ca. 10 år mellem den laveste og den højeste socioøkonomiske klasse. Det skyldes flere ting, bl.a. en uens fordeling af livsstilsbetingede risikofaktorer som alkohol, rygning, overvægt og manglende motion. Men det skyldes også, at ikke alle får lige meget gavn af sundhedsvæsenets tilbud.

Radikale Venstre ønsker et fleksibelt sundhedsvæsen, hvor der kan ydes en mere håndholdt hjælp til dem, der har brug for det – mens andre i højere grad ønsker selv at tage vare på deres sundhed. Vi skal turde behandle patienter forskelligt, fordi de er forskellige. Vi skal delvist væk fra standardtilbud og i stedet styre efter den enkelte brugers behov. Og så skal vi støtte op om regionens sociale indsats: sociolancen, socialsygeplejersker og psykiatriske gadeplansteams – alt sammen personale, der møder udsatte folk, hvor de er.

Det er vist, at 1 procent af borgerne står for 30 procent af sundhedsudgifterne. Det er imidlertid muligt at opspore disse borgere før deres sundhedstilstand forværres. Radikale Venstre ønsker at en sådan tidlig opsporing iværksættes.

Nærhed

Radikale Venstre ser et tæt sundhedspolitisk fællesskab mellem region, kommuner og almen praksis som en del af løsningen for fremtidens nære sundhedsvæsen.  Med stadig flere ældre og kronikere og en stadig mere centraliseret sygehusstruktur og dermed store afstande, kan fælles sundhedshuse sikre behandlings- og opfølgningstilbud i nærmiljøet. Disse bør ikke blot være som et praksisfællesskab, men udvikles, så de giver reel mulighed for synergi i opgaveløsningerne.

Ambitionen er at skabe et sundhedsvæsen, der for den enkelte opfattes som sammenhængende. For borgeren er det mindre væsentligt, hvem der leverer og finansierer en sundhedsydelse, men derimod af betydning, at den har høj kvalitet og giver mening. For at nå dette er det en nødvendighed, at der etableres tættere dialog og samspil med de forskellige sektorer og aktører inden for sundhedsområdet: region, kommune, almen praksis, praktiserende speciallæger og private sundhedsleverandører.

Det er Radikale Venstres holdning, at almen praksis fortsat skal være indgangsporten til sundhedsvæsnet. Derfor bør der også være adgang til hjælp fra praktiserende læger eller tilsvarende ekspertise uden for dagtiden. Det sted, hvor man kan henvende sig direkte med sine problemer. Radikale Venstre går ind for bevarelse af ”familielægen”. Der er noget helt særligt ved et system, hvor patient og behandler kender hinanden personligt gennem år. Lægerne får en meget stor ansvarsfølelse for netop deres patienter og patienterne har oftest tiltro til at deres egen læge har forstand på netop deres sag. Det beskytter imod uhensigtsmæssig overbehandling, men stiller også store krav til de praktiserende lægers faglighed.

En innovativ region

Region Hovedstaden har allerede en tradition for at udføre sundhedsforskning af høj kvalitet og i et væsentligt omfang.  Dette bidrager til øget evidens for behandlinger og faglig udvikling. I det Radikale Venstre ønsker vi, at det danske sundhedsvæsen fortsat skal medvirke aktivt til denne forskning. Vi støtter derfor forskningssamarbejder, der udføres i samarbejde mellem lægepraksis, hospitaler, uddannelsesinstitutioner og/eller private virksomheder. Vi støtter også sundhedspersonalets egne forskningsinitiativer, og ser gerne opbygget en infrastruktur i sundhedsvæsenet, der letter udførelsen af forskningsopgaver for de ansatte.

Den teknologiske udvikling går stærkt og IT-teknologi, telemedicinske løsninger, billigere gensekventering m.m. åbner for tiden nye døre.  Vi ønsker, at befolkningen skal have så meget som muligt glæde af nye teknologiske
muligheder. Samtidig mener vi også, at den hastige innovation på sundhedsområdet bør betragtes som nøglen til en nødvendig modernisering af sundhedsvæsenet – og at vi derfor hele tiden bør være på forkant i forhold til udnyttelse af nye muligheder under hensyntagen til de etiske dilemmaer som udviklingen også medfører.

Radikale Venstre går ind for, at data fra sundhedsvæsenet så vidt muligt indsamles struktureret, således at de vil være mulige at anvende til såvel kvalitetssikring som til forskning. Vi mener, at data kun bør indsamles én gang – men til gengæld gerne bruges flere gange.

En klimavenlig region

Region Hovedstaden er en stor institution og har som sådan en forpligtelse til at være én af dem, der går forrest, når det gælder initiativer, der skal mindske af CO2 udledning. Regionen bør i denne forbindelse gå forrest i forbindelse med egne aktiviteter – men også have hele det genografiske område som regionen dækker, for øje. I det Radikale Venstre mener vi, at der bør sættes ambitiøse mål, og at disse skal opnås gennem initiativer inden for såvel varme- og energiforbrug, transport, genbrug af affald, grønne krav ved indkøb og nybygning. Initiativer, der skal sikre mindre CO2-udslip og større klimavenlighed kan f.eks. etableres som innovationsprojekter i samarbejde med private virksomheder eller vidensinstitutioner.

Radikale Venstre har et særligt fokus på at styrke og udvikle bæredygtige og kollektive transportmuligheder for regionens borgere. Trængselsproblemer skal ikke løses med udbygning af motorvejsnet og havnetunneller. Men med en smartere udnyttelse af det eksisterende transportnet – og med massive investeringer i udbygning af letbanenettet fx så alle regionens sygehuse kommer på skinnenettet, kollektiv trafik til landområderne og grønne transportløsninger i København. Ligesom regionen bør også engagere sig i moderne grønne og innovative forsøg med førerløse biler og busser.